Betingelser:

emma_77A3933
@milleelle & carlo (14)
stinagnielsen_77A2397
@milleelle & carlo  (1)
juliekooch (100)
@fru.foensskov_77A1069

Levering af dit personlige online galleri

Lifestyle-fotografering har en leveringstid på op til 20 hverdage.
Studiofotografering har en leveringstid på op til 20 hverdage.
Julefoto har en leveringstid på op til 10 hverdage.
Udendørs børnehavefotografering har en leveringstid på op til 20 hverdage.
Børnehavefotografering i studio har en leveringstid på op til 10 hverdage.


Dit galleri bliver først leveret efter betaling. 


Betaling

Lifestyle: Faktura sendes sidste hverdag inden fotograferingen.
Studio: Faktura sendes sidste hverdag inden fotograferingen.
Julefoto: Faktura sendes 14 dage før fotograferingen.
Børnehave: Faktura sendes ved tilkøb. Selve fotograferingen er gratis.


Betaling kan kun ske via bankoverførsel. Faktura sendes på mail.


Fortrydelsesret

Lifestyle: Gratis aflysning indtil 24 timer før fotograferingen.*
Studio: Gratis aflysning indtil 24 timer før fotograferingen.*
Julefoto: Når fakturaen er sendt, bortfalder fortrydelsesretten. Betalingen er bindende, og beløbet refunderes ikke ved senere aflysning.**
Børnehave: Fortrydelsesretten på digitale filer og print bortfalder, så snart ordren er lagt.
Ved udeblivelse opkræves det fulde beløb.

*Tiden kan flyttes til en ledig hverdags tid, ved aflysning senere end 24 timer før.
**Tiden kan flyttes til en ledig hverdags tid.


Offentlig brug

Ved booking tager du aktivt stilling til, om dine billeder må bruges i mit markedsføringsmateriale, herunder hjemmeside og sociale medier.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Allerede delte billeder fjernes ikke, men al fremtidig brug stoppes selvfølgelig øjeblikkeligt.


Copyright

Alle billeder er beskyttet af ophavsret og tilhører Fotograf Rikke Foensskov.
Billederne må ikke redigeres, beskæres, tilføjes filtre eller ændres på nogen måde.
De leverede filer må bruges privat af kunden, men må ikke videresælges eller anvendes kommercielt uden skriftlig aftale.
Overtrædelse af ophavsretten kan medføre krav om erstatning.


Betaling til d. 1 eller med brug af børnepenge

Det er muligt at ønske betaling til næstkommende d. 1 eller ved brug af børnepenge.
Da jeg driver enkeltmandsvirksomhed, kan jeg kun have få sådanne aftaler ad gangen. Der kan derfor forekomme afslag.


Hvis I kommer for sent

Kommer I for sent til jeres fotografering, trækkes tiden fra den bookede tid.
Jeg kan ikke tilbyde ekstra tid, så kom gerne 10 minutter før, så der er ro til tøjskift, toiletbesøg og småjusteringer.


Redigering

Medmindre andet er aftalt, følger redigeringen den stil, du ser på min hjemmeside og sociale medier.
Eventuelle ønsker til redigering skal sendes i galleriets åbningsperiode.
Den endelige redigering bestemmes af Fotograf Rikke Foensskov og skal være i overensstemmelse med min stil og faglige standard.


Dit galleri er åbent i 7 dage

Når dit galleri åbnes, har du 7 dage til at se og downloade dine billeder.
Når perioden udløber, lukkes galleriet, og du har ikke længere adgang.
Ønsker du at forlænge adgangen med yderligere 7 dage, koster det 100 kr.


Dårligt vejr.

Jeg holder nøje øje med vejrudsigten og kontakter jer, hvis jeg vurderer, at vejret kan blive en udfordring. Det er udelukkende mig, der kan beslutte at rykke en fotografering på grund af vejret.
Vælger I at gennemføre fotograferingen, selvom jeg anbefaler at rykke tiden, vil der desværre ikke være mulighed for omfotografering efterfølgende.
Hvis fotograferingen rykkes af jer, betragtes det som en aflysning, og der henvises til den gældende aflysningspolitik.


Accept af betingelser:
Betingelserne accepteres ved booking af din tid.

Privacy policy

OK