-en kærlig stund omgivet af ro
En studiofotografering er for dig, der ønsker enkle, lyse og kærlige billeder af dit barn. Hvor udendørs fotografering handler om leg i naturen, handler studio om ro, nærvær og rene linjer.
Her er fokus udelukkende på dit barn – deres udtryk, deres personlighed og alle de små træk, der gør dem helt unikke. Den lyse og minimalistiske stil fremhæver netop alt det, der er særligt ved dit barn, uden forstyrrende elementer omkring dem.
Som noget nyt tilbyder jeg også større studiofotograferinger. Lige nu foregår det hjemme i min stue, og fra efteråret 2026 byder jeg velkommen i mit nye, dedikerede studio. I vil derfor fra april 2026 kunne opleve lidt byggerod omkring min adresse – vi er nemlig i fuld gang med at skabe rammerne for endnu bedre oplevelser og endnu smukkere billeder i form af en tilbygning.
I bunden af denne side, kan du se baggrundsmuligheder.
Hvordan booker du?
Du booker din tid direkte i mit online bookingsystem. Finder du ikke en ledig tid, er du altid velkommen til at sende mig en besked. I sommerhalvåret tilbyder jeg kun studiotider på hverdage, da weekenderne er reserveret til strandeventyr og familiefotograferinger
Hvad kan I få foreviget?
I mit midlertidige studio kan jeg lige nu fotograferer op til fire personer ad gangen. Det giver de fineste rammer til:
• Forældre med små børn
• Mor & børn
• Far & børn
• Barselsfotografering – mor eller far med det barn, du er hjemme på barsel med (mere info via link)
Hvis I ønsker bedsteforældre med på billederne, så send mig endelig en besked – så finder vi en løsning.
Efter booking
Når du har booket, modtager du en folder fyldt med gode råd til tøjvalg, små fifs og al den ekstra viden, der gør oplevelsen endnu bedre. Skulle jeg have glemt noget, er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive til mig.
Hvordan foregår en studiofotografering?
Hvor udendørs fotografering er fuld af hop, leg og spontane små ture ud i naturen, er studio noget helt andet. Her er vi på et fast område, og fotograferingen foregår typisk på gulvet eller på en stol/skammel.
Det gør oplevelsen rolig og enkel – og giver plads til at fokusere på nærhed, udtryk og alle de små detaljer, der gør jeres billeder så helt særlige.
Som altid…
Fotograferingen foregår 100% på børnenes præmisser. Vi følger deres tempo, deres nysgerrighed og deres behov. Det giver de mest ærlige og nærværende billeder – også når tingene udfolder sig anderledes end forventet. Det er netop det, der gør minderne ægte.

Den lyserøde baggrund indbyder til leg & fest. Konfetti som her kan tilkøbes.

Den hvide baggrund er enkel & lader jer & jeres kærlighed være i fokus.

Eksempel på denne baggrund kommer snarest.