Jeg er familiefotograf med hjertet i hånden – og mit største ønske er at skabe billeder, der føles lige så meget, som de ser smukke ud. Her på siden kan du gå på opdagelse i mine gallerier og finde netop den fotografering, der passer til jeres historie.
Hos mig kan du vælge mellem forskellige former for fotografering – alle med fokus på det ægte, det nære og det kærlige.
Jeg foreviger jeres store dag fyldt med kærlighed, familie og jeres ja. Tiden på barsel, hvor små hænder finder tryghed hos dig. Og jer som familie – på stranden, mens I leger, griner og bliver svøbt i solens varme og børnenes latter.
Mulighederne er mange. Klik på de tre streger i højre hjørne for at se, hvilke fotograferinger jeg tilbyder.
Har du en idé, som ikke er nævnt, er du altid velkommen til at sende mig en mail 🤍
Du er hjertelig velkommen til at kigge med i gallerierne og mærke stemningen.

Jeg hedder Rikke – og jeg fotograferer med hjertet først.
Jeg er mor, kone og menneske før jeg er fotograf, og det præger min måde at arbejde på.
Hos mig skal I ikke præstere. I skal bare være. For det er netop dér, magien opstår – i det uperfekte, ægte og kærlige.
Vil du vide mere om mig, min baggrund & hvad jeg står for, så kan du klikke her.
Hvorfor investere i en fotografering?
Dagene går hurtigere, end vi aner.
Pludselig er hænderne blevet større, grinene anderledes, og det, der engang var hverdag, er blevet til minder.
Ofte er det mor, der står bag kameraet.
Den der husker at tage billeder, den der dokumenterer hverdagen – men sjældent selv er med i minderne.
Hos mig er mor også en del af historien.
At gå til fotograf handler ikke om perfekte billeder.
Det handler om at stoppe tiden et øjeblik. Om at gemme følelsen af lige nu – før den forandrer sig.
Billederne bliver det, vi vender tilbage til, når dagene er gået.
Når børnene er vokset op. Når livet har sat sine spor. De bliver en stille påmindelse om kærlighed, nærhed og alt det, der betød noget.
Til sidst er det minderne, vi har tilbage.
Og de fortjener at blive bevaret.

De små øjeblikke i hverdagen.
Kærligheden, nærværet og alt det, der er jeres – foreviget, før tiden løber videre.
.jpg?etag=%2266f21a-697ba326%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=222%2B333&extract=0%2B0%2B222%2B280&quality=85)
Den første tid.
Tæthed, ro og øjeblikke, der aldrig gentager sig – lige nu, mens det hele er nyt.

Ægte smil, leg og personlighed.
Billeder fra trygge rammer, der fanger barnet, som det er.